Busrejser til alperne
Vi tilbyder skirejser med bus til 13 destinationer i Frankrig, Italien og Østrig igennem hele sæsonen. Disse er Val Thorens, Val d'Isère og Tignes i Frankrig, Canazei, Livigno og Passo Tonale i Italien og Ischgl, St. Anton, Sölden-Obergurgl, Saalbach-Hinteglemm, Bad Gastein, Wagrain og Zell Am See i Østrig.
En skiferie med bus er en glimrende måde at optimere skiløbet - for vores busrejser giver nemlig mulighed for 8 dage på ski på destinationerne. Samtidigt er priserne lavere end for rejser med fly, så udover mere tid på bjerget, så er en skiferie med bus også billigere end mange andre transportformer.
Grupperejser med bus
Hvis du sidder og læser med som arrangør af en grupperejse med over 20 deltagere, så kontakt os gerne for et skræddersyet tilbud. Vi har nemlig ofte mulighed for at arrangere grupperejser med bus til alle vores destinationer igennem vinteren. Det kan være skiklubben som har et specielt ønske, eller en gruppe med familier og venner som ønsker at rejse sammen - enten i bus med andre eller med en privat bus til gruppen.
Kontakt os i dag for en god snak om mulighederne for netop jeres rejse til alperne.
Busrejser
Busrejserne som fremgår af vores normale program arrangeres i samarbejde med Sneexpressen. Det betyder at vi igennem vinteren kan tilbyde opsamling over hele Danmark, så der altid er en opsamlingsplads tæt på dig. Ved bestilling af en rejse med bus, så bliver du i forbindelse med booking af rejsen bedt om at angive hvor du ønsker at stå på bussen. Her fremgår ligeledes preliminært afrejsetidspunkt.
Alt inkluderet på busrejserne
På busserne bliver venner/familier i videst muligt omfang seatet sammen. Det er muligt at angive ønskemål til seatingen, men vi kan ikke garantere at disse kan opfyldes.
Bagage
Bagagen inkluderer én kuffert, én støvletaske samt et par ski/snowboard. Derudover en håndtaske som må medbringes i bussens kabine.
Passageren har ansvar for egen bagage og at det kommer med og af bussen.
Ankomst til og afrejse fra dit rejsemål
Ankomsten med bus til destinationerne foregår efter planen mellem kl 8-10 om morgenen. Da det ikke er muligt at tjekke ind på hoteller og i lejligheder så tidligt, så vil der blive anvist plads for bagageopbevaring i løbet af dagen - dette vil ske så tæt på din indkvartering som muligt. Der vil desuden være mulighed for at klæde om til skitøj - vær dog opmærksom på at bagageopbevaring er på eget ansvar og faciliteterne for omklædning kan være simple.
Når skidagen er vel overstået, så kan du tjekke ind på dit hotel. Der vil være nogle indkvarteringer hvor du er nødt til at gå et stykke vej med din bagage, alternativt tage taxi til indkvarteringen.
Ved afrejse sker denne om eftermiddagen fra din destination, planmæssigt omkring kl 16.00-18.00 om eftermiddagen fra de franske destinationer og omkring kl 18.00-21.30 fra de italienske og østrigske destinationer. Det betyder igen at denne dag er en mulig skidag. Du tjekker ud fra din indkvartering om morgenen, hvorefter der igen er mulighed for opbevaring af bagage. Du vil på rejsemålet få information om, hvor opbevaringen foregår. Hvis du står på ski denne dag, vil der igen være mulighed for at klæde om inden afrejse med bussen - igen under simple forhold.
Generelt om busrejser til alperne
Informationen om tidspunkter på dit rejsebevis er afrejsetider. Du skal møde på planlagt afrejseplads senest 15 minutter før afgang. Alle afrejser med bus foregår om fredagen med ankomst til destinationen lørdag, samt med hjemrejse fra destinationen om lørdagen og hjemkomst til Danmark om søndag.
Har du spørgsmål til din skiferie til Alperne, kontakt os her eller på telefon 70 60 52 15.