Skip to main content

Skiferie Canazei

Verdensklasse skiferie til Canazei

  • Verdens største skiområde 
  • Sne og sol i snebeklædte ”Val di Fassa” 
  • Italiens skiløber-paradis ”Dolomiti Superski”


Italienske pister til skiferie i Canazei

Canazei er en landsby med knap 2.000 indbyggere i den ”Ladin”-talende del af i Italien. Det er et af de vigtigste byer i dalen ”Val di Fassa” og ligger perfekt midt i det populære ”Sella Ronda”-skikarrusel.
Canazei ligger midt i bjergkæden Dolomitterne, og er indgangen til verdens største skiområde ”Dolomiti Superski” med 1200 km pister. Her er der skiløb og nye pister hver dag for skiløbere på alle niveauer.

Ski, sol og Canazei

8 solskinsdage ud af 10 mulige er normen i Canazei, og Dolomitterne er da også kendt som Alpernes solskinssted, så her bliver du meget sjældent forstyrret af dårligt vejr. Men det er ikke kun vejret, som er specielt i områdets 12 dale. Dolomitterne kan prale af fem forskellige gastronomiske køkkenkulturer: ”Trentin”, ”Tirol”, ”Ladin”, ”Veneto” og ”Mediterraneant”, og med over 400 restauranter i bjergene er der rigeligt at friste med for sultne skiløbere.

Spis dig glad på ski i Italien

Da vi jo er i Italien, hvad er så bedre end at blive hængende på de solrige terrasser i sneen og nyde solen og landskabet, mens man indtager italienernes skønne mad.

Læs mere om skiløbet og byen Canazei her

Tjek også vores detaljerede informationsside med masser af gode råd om skiferie i Italien.

 

Vores vurdering
Skiløb for børn:
5
Skiløb for begyndere:
5
Skiløb for øvede:
5
Snowboard:
4
Off-piste:
5
Fakta Canazei
Byens højde:
1.450 m
Pister i alt:
1.220 km
Blå pister:
331 km
Røde pister:
737 km
Sorte pister:
152 km
Højeste skiløb:
3.250 m
Antal stolelifter:
185
Antal kabinelifter:
72
Antal træklifter::
200
Antal lifter i alt:
457

Gæsteanmeldelser

Kundevurdering
4,3 / 5
: 4 ud af 5 stjerner
Baseret på 1710 gæsteanmeldelser
  • Mathilde og Jonathan var begge meget imødekommende og fantastisk dygtige til deres arbejde! De komplementerer hinanden godt og bidrog helt klart til, at vi fik en uforglemmelig ferie!
    Karoline Torsbjerg
  • Guiderne var så søde og fleksible - vi var deres første gæster i denne sæson og vovse med dem på to pistevisninger. Virkelig nogle Søde unge mennesker med god energi og hjælpsomhed.
    Pernille
  • Betryggende at blive ringet op inden afrejse. Og fik tlf. nr., så hvis jeg havde spørgsmål kunne jeg bare ringe. Go guide i Canazei.
    Søren Kjeldtoft
  • Jakob og Frederik leverede udsøgt seervice fra start til slut. Det bliver ikke bedre. :-)
    Per
  • Vi mødte 3 guider der ville os gæster det bedste. Godt med info om diverse ture, afterski, håndbold på storskærm, mødesteder… de gjorde det nemt at mødes med andre og tale om dagen på ski. De stod der som et søm da skaden var sket og der var brug for hjælp. Tak Elin, Frederik og Jakob.
    Thomas
  • Dejligt hotel tæt på liften. Fantastisk mad og sødt personale
    Pierre
  • Vi købte rejsen som afbuds, så der var nogle spm. om liftkort osv. Alt blev klaret super.
    Jan
  • Guiden svarede fint på spørgsmål omkrin bl.a. Sellaronda
    Andreas

Indkvartering Canazeihouse icon

Lad dig inspirere i din søgning efter skirejser blandt vores mange lejligheder og hoteller i Canazei i Italien.

Hotel Albergo Denise
Hotel "Albergo Denise"
Med en placering i centrum af Canazei finder du denne hyggelige italienske perle Albergo Denise. Hotellet har beholdt den autentiske alpestil, og hvad angår halvpension så vægter ejerne højt at maden...
Afstand til pist:150 m
Afstand til lift:350 m
Afstand til centrum:20 m
Hotel Dolomiti
Hotel "Dolomiti"
Klassisk og traditionelt hotel beliggende lige i centrum af Canazei. Her bor I tæt på shopping og skiudlejlning. Der er kun en kort gåafstand til liften. Hotellet er opført i typisk Habsburg-stil med...
Afstand til pist:300 m
Afstand til lift:400 m
Afstand til centrum:50 m
Hotel El Ciasel
Hotel "El Ciasel"
Canazei mest kendte hotel er Hotel El Ciasel, hotellet er drevet af Mara som altid sikrer at du føler dig hjemme og at servicen såvel som maden altid er i top. Hotellet ligger 300 meter fra Pecol lift...
Afstand til pist:700 m
Afstand til lift:300 m
Afstand til centrum:400m
Hotel Garni Eden
Hotel "Garni Eden"
Hotel Garni Eden er et hyggeligt, familiedrevet morgenmadshotel beliggende i hjertet af Canazei og kun 100 meter til liften. Hotellet har siden 1974 været drevet af den gæstfrie familien Crepaz, som s...
Afstand til pist:300 m
Afstand til lift:100 m
Afstand til centrum:75 m
Hotel Italia
Hotel "Italia"
Familien Anesi har i mere end 60 år drevet Hotel Italia som ligger i hjertet af Canazei. Du bliver mødt af en særlig varm og indbydende atmosfære, som får dig til at føle dig hjemme så snart du træder...
Afstand til pist:150 m
Afstand til lift:300 m
Afstand til centrum:0 m
Hotel Villa Ruggero Wine Hotel
Hotel "Villa Ruggero Wine Hotel"
Villa Ruggero Wine Hotel er et lille og hyggeligt hotel drevet af venneparret Stefano og Davide, som begge har en stor passion for god mad og vin. Hotellet er placeret i Campetello som er en rolig for...
Afstand til pist:400 m
Afstand til lift:200 m
Afstand til centrum:250 m (Campitello)
Lejligheder Cesa Col De Pin
Lejligheder "Cesa Col De Pin"
I rolige omgivelser ligger lejligheden Cesa Col De Pin. Du bor blot 250 meter fra Belvedere-liften. Huset byder på en 3-værelses lejlighed med plads til 4 personer. Lejligheden er indrettet med 2 sove...
Afstand til pist:675 m
Afstand til lift:250 m
Afstand til centrum:250 m
Lejligheder Cesa Manzini
Lejligheder "Cesa Manzini"
Hvis beliggenhed er vigtig for dig, så læs videre. Her bor du tæt på skovpisten, så du efter endt skidag hurtigt kommer til lejlighederne på Cesa Manzini. Og på vej fra pisten til lejlighederne går du...
Afstand til pist:350 m
Afstand til lift:500 m
Afstand til centrum:100 m
Lejligheder Villa Placida
Lejligheder "Villa Placida"
Søger du rummelige lejligheder tæt på liften så er Villa Placida det helt rette valg. Her bor du i den hyggelige by Campitello, som er den mindre kendte naboby til Canazei, men her er alt hvad du skal...
Afstand til pist:400 m
Afstand til lift:400 m
Afstand til centrum:50 m (Campitello)
Hotel Bellevue
Hotel "Bellevue"
Alpint hotel beliggende i hjertet af den gamle bydel i den øvre del af Canazei. Pisten ned til byen løber nærmest udenfor døren. Hotellet har bar, lounge og restaurant, hvortil der ingår morgenbuffet...
Afstand til pist:150 m
Afstand til lift:300 m
Afstand til centrum:0 m
Hotel Garni Ciamorc
Hotel "Garni Ciamorc"
Garni Ciamorc er et lille hyggeligt morgenmadspensionat, beliggende i centrum af Canazei og kun 150 meter fra Belvedere-liften. Hotellet har i alt 9 værelser, som kan rumme fra 1 til 3 personer. De er...
Afstand til pist:450 m
Afstand til lift:150 m
Afstand til centrum:150 m
Hotel Grohmann
Hotel "Grohmann"
Charmerende hotel beliggende i nabobyen til Canazei, som hedder Campitello. Hotellet er opført i klassisk italiensk stil med en tidløs indretning. Her er i tæt på gondolliften, som hurtigt tager jer u...
Afstand til pist:1000 m
Afstand til lift:375 m
Afstand til centrum:100 m (Campitello)
Lejligheder Cesa Castlunger
Lejligheder "Cesa Castlunger"
Vil du bo tæt på det hele i Canazei, så er Cesa Castlunger et godt bud. Her bor du du i centrum af byen og med pisten og liften blot 150-200 meter fra lejligheden. Du får en 3-værelses lejlighed til 4...
Afstand til pist:200 m
Afstand til lift:150 m
Afstand til centrum:50 m
Lejligheder Faber
Lejligheder "Faber"
Lejligheden Faber er beliggende i rolige omgivelser kun 250 meter fra Canazeis centrum, hvor du finder masser af restauranter og barer. Når du om morgenen skal ud på pisten, kan du enten gå de 800 met...
Afstand til pist:300 m
Afstand til lift:800 m
Afstand til centrum:250 m
Hotel Andreas
Hotel "Andreas"
Hotel Andreas er et dejligt familieejet hotel med en god standard i Canazei. Du finder det hyggelige byliv en kort gåtur derfra. Hotellet har egen shuttlebus som nemt kører dig frem og tilbage til lif...
Afstand til pist:900 m
Afstand til lift:800 m
Afstand til centrum:400 m
Hotel Cristallo Canazei
Hotel "Cristallo" Canazei
Hotel med wellness og pool som er beliggende i et centralt og solrigt område på Canazei's hovedgade. Kun 50 meter fra hotellet finder du skibussen som kører dig til liften. Hotellet er drevet af famil...
Afstand til pist:800 m
Afstand til lift:700 m
Afstand til centrum:350 m
Hotel La Perla
Hotel "La Perla"
I Canazei er der mange pæne hoteller, men La Perla stikker alligevel ud. Det er nærmest overdådigt. Med perfekt beliggenhed på hovedgaden midt imellem centrum og liften så har du alt indenfor gangafst...
Afstand til pist:350 m
Afstand til lift:200 m
Afstand til centrum:50 m
Hotel Albergo Canazei
Hotel "Albergo Canazei"
Midt på hovedgaden i Canazei og blot 150 meter til liften, ligger Hotel Albergo Canazei. Når du kommer tilbage fra skiløbet om eftermiddagen, skal du blot gå 375 meter, eller du kan hoppe på skibussen...
Afstand til pist:375 m
Afstand til lift:100 m
Afstand til centrum:0 m
Hotel Astoria Canazei
Hotel "Astoria Canazei"
Hotel Astoria er en hyggelig perle i centrum af Canazei. Kun et stenkast derfra finder du byens hyggelige restauranter, afterski-barer og butikker. Hotellet har sin egen private shuttle bus om hurtigt...
Afstand til pist:500 m
Afstand til lift:500 m
Afstand til centrum:50 m
Hotel Bellavista
Hotel "Bellavista"
Vil I være de første på ski om morgenen så skal i bo på Hotel Bellavista. Dette hotel ligger på bjerget kun 20m. fra pisten og naboen er liften. Hotellet er drevet af familien Fosco som gør alt for at...
Afstand til pist:20 m
Afstand til lift:20 m
Afstand til centrum:7000 m
Hotel Caminetto
Hotel "Caminetto"
Velegnet hotel for grupper og børnefamilier, som er beliggende i starten af Canazei by. Skibussen kører udenfor hotellet, men hotellet har desuden egen shuttleservice til liften. Hotellet har en fin s...
Afstand til pist:1000 m
Afstand til lift:900 m
Afstand til centrum:700 m
Hotel Cirelle Suite & Spa
Hotel "Cirelle Suite & Spa"
Hotel Cirelle Suite & Spa er beliggende i bydelen Alba, blot 250 meter fra Alba-Col dei Rossi Funifor liften. Når du kommer hjem fra skiløbet skal du blot gå 50 meter og så er du hjemme igen. Du bor i...
Afstand til pist:250 m (Alba)
Afstand til lift:250 m (Alba)
Afstand til centrum:50 m (Alba)
Hotel Croce Bianca Leisure & Spa
Hotel "Croce Bianca Leisure & Spa"
For foden af de sneklædte Dolomitter, ligger dette luksuriøse og charmerende 4-stjernet Croce Bianca leisure & spa hotel. Her får du alle de faciliteter du drømmer om, uden at du behøver at tænke på a...
Afstand til pist:300 m
Afstand til lift:400 m
Afstand til centrum:0 m
Hotel Diamant Park
Hotel "Diamant Park"
Hotel Diamant er et hyggeligt familievenligt hotel. Her bor du i Campitello, som er den mindre kendte naboby til Canazei, men her er alt hvad du skal bruge supermarked, restauranter, afterski. Hotelle...
Afstand til pist:500 m
Afstand til lift:350 m
Afstand til centrum:100 m (Campitello)
Hotel Garni Aritz
Hotel "Garni Aritz"
Beliggende i det hyggelige og rolige Campitello finder du dette flotte 3-stjernede hotel, som kun ligger 350 m fra den store Col Rodella lift. Opholdet på hotellet er inklusiv en lækker morgenmadsbuff...
Afstand til pist:600 m
Afstand til lift:350 m
Afstand til centrum:200 m (Campitello)
Hotel Garni Hirsch
Hotel "Garni Hirsch"
I hjertet af Canazei ligger morgenmadspensionatet Garni Hirsch. Ikke nok med at du bor i centrum af byen, så bor du også kun 350 meter fra liften. Værelserne er pæne og indrettet i en hyggelig alpe-st...
Afstand til pist:400 m
Afstand til lift:350 m
Afstand til centrum:0 m
Hotel Pareda
Hotel "Pareda"
Når du bor på Hotel Pareda, så bor du på en af de bedste placeringer i centrum af Canazei. Du har Pecol-liften som din nabo og når du kommer hjem fra skiløbet går du blot 350 meter og så er du ved hot...
Afstand til pist:500 m
Afstand til lift:50 m
Afstand til centrum:100 m
Hotel Park Hotel Faloria
Hotel "Park Hotel Faloria"
Park Hotel Faloria er et familievenligt hotel kun 500 m. fra centrum og hovedliften og hvis man ikke vil gå 500 m. kan man tage skibussen lige ude foran. Hotellet er hyggelig og indrettet i klassisk i...
Afstand til pist:800 m
Afstand til lift:400 m
Afstand til centrum:500 m
Hotel Rubino Deluxe
Hotel "Rubino Deluxe"
Hyggeligt hotel beliggende i rolige omgivelser i nabobyen Campitello. I bor stadig tæt på byen og kan hurtig komme på ski med gondolliften, som bringer jer ud i Super Ski Dolomiti området. Hotellet ha...
Afstand til pist:500 m
Afstand til lift:300 m
Afstand til centrum:200 m (Campitello)
Lejlighed Central
Lejlighed "Central"
Et af Canazeis absolut bedst belliggende lejligheder med kun 100 m. fra liften Canazei-Belvedere-Sellaronda og 250 m. fra centrum hvilket betyder at i nemt kan komme ned og finde de hyggelige reataura...
Afstand til pist:350 m
Afstand til lift:100 m
Afstand til centrum:250 m
Lejligheder Al Parco
Lejligheder "Al Parco"
Gode lejligheder i varierende størrelser tæt på centrum af Canazei. Beliggenheden er god, og Al Parco har lejligheder for mellem 4-8 personer. Lejlighederne har ofte flere soveværelser, så opholdet ka...
Afstand til pist:450 m
Afstand til lift:500 m
Afstand til centrum:200 m
Lejligheder Casa Maurivan
Lejligheder "Casa Maurivan"
På Casa Maurivan får du gode og rummelige lejligheder beliggende i hjertet af Canazei. Lejlighederne ligger 350 meter fra Belvedere-liften og når du kommer tilbage fra skiløbet skal du blot gå 250 met...
Afstand til pist:250 m
Afstand til lift:350 m
Afstand til centrum:50 m
Lejligheder Cesa Marmoleda
Lejligheder "Cesa Marmoleda"
Lejligheder "Cesa Marmoleda" er central beliggenhed i Canazei med kun 400 m. til centrum. Der er 900 m. til liften og pisten. Dog kun 50 m. til skibussen som kører dig til skiløbet. Lejligheden er hyg...
Afstand til pist:900 m
Afstand til lift:900 m
Afstand til centrum:450 m
Lejligheder Cesa Minach
Lejligheder "Cesa Minach"
Apartment Cesa Minach ligger i Alba di Canazei. Her får du en 2-værelses lejlighed fordelt på 40m 2 , med et lille køken, spisestue, badeværelse og et soveværelse. Du har privat parkering og bjergudsi...
Afstand til pist:350 m
Afstand til lift:350 m
Afstand til centrum:500 m
Lejligheder Cesa San Florian
Lejligheder "Cesa San Florian"
Lejlighed Cesa San Florian er beliggende i den gamle bydel i Canazei. Du kan stå på ski stort set direkte ned til lejligheden, da pisten blot ligger 50 meter derfra. Når du skal til liften om morgenen...
Afstand til pist:50 m
Afstand til lift:300 m
Afstand til centrum:50 m
Lejligheder Cirelle Suite & Spa
Lejligheder "Cirelle Suite & Spa"
Lejlighed Cirelle Suite & Spa er beliggende i bydelen Alba, blot 250 meter fra Alba-Col dei Rossi Funifor liften. Når du kommer hjem fra skiløbet skal du blot gå 50 meter og så er du hjemme igen. Du b...
Afstand til pist:250 m (Alba)
Afstand til lift:250 m (Alba)
Afstand til centrum:50 m (Alba)
Lejligheder Contrin
Lejligheder "Contrin "
På en skiferie til Canazei med ophold på Residence Contrin får du gode lejligheder med super beliggenhed tæt på hovedliften op til Belvedere-området. Fra lejlighederne er der 2-3 minutters gang til li...
Afstand til pist:500 m
Afstand til lift:180 m
Afstand til centrum:400 m
Lejligheder Contrin
Lejligheder "Contrin"
På en skiferie til Canazei med ophold på Residence Contrin får du gode lejligheder med super beliggenhed tæt på hovedliften op til Belvedere-området. Fra lejlighederne er der 2-3 minutters gang til li...
Afstand til pist:500 m
Afstand til lift:180 m
Afstand til centrum:400 m
Lejligheder Des Alpes
Lejligheder "Des Alpes"
Lejlighederne på Des Alpes hører til blandt de billigste lejligheder i byen. Du bor ikke lige ved siden af det hele, men til gengæld bor du roligt. Du kan gå til busstoppestedet på ca 5 minutter, hvor...
Afstand til pist:700 m
Afstand til lift:700 m
Afstand til centrum:400 m
Lejligheder Genitoni
Lejligheder "Genitoni"
I lejligheden Genitoni bor du blot 200 meter fra Belvedere-liften, så her har du mulighed for at være en af de første på pisten om morgenen. Du bor i centrum af Canazei og byens mange hyggelige restau...
Afstand til pist:200 m
Afstand til lift:200 m
Afstand til centrum:500 m
Lejligheder Monti Pallidi
Lejligheder "Monti Pallidi"
Lejlighedshuset Monti Pallidi ligger tilbagetrukket fra hovedgaden tæt på centrum af Canazei. Her bor du i et lejlighedskompleks på 3 etager tæt på indkøb og de hyggelige små gader. Skibussen stopper...
Afstand til pist:650 m
Afstand til lift:700 m
Afstand til centrum:250 m

Bykort Canazei

På ski i Canazei

Bestil din skirejse til Canazei og få Alpernes største sammenhængende skiområde

Det store trækplaster i denne del af Dolomitterne er dagsturen ”Sella Ronda”. Det er nok den mest berømte tur på ski i Alperne med et 40 kilometer bredt ski-kredsløb med et væld af lifter og pister, som snor sig gennem landskabet. I mange henseender har ”Sella Ronda” fortjent sin berømmelse. Det er ikke ofte, at man på ski kan se et bjergmassiv fra alle sider – og især ikke et så storslået et som dette.

Skiløbet i Canazei deler sig på begge sider af dalen ”Val di Fassa”. Gondol-liften fra hovedgaden i byen leder op på den ene side af dalen til mellemstationen ved ”Pecol”. Herfra er der to muligheder. Man kan tage Gondolliften ”Toé”, som bringer dig op i den vigtigste del skiområdet, og videre op til toppen af højderyggen ovenfor. Eller du kan sætte dig i ”Col dei Rossi”-liften op ad den stejle og blæsende højderyg. Begge disse lifter giver adgang til det største skiområde på denne side af dalen - en stor åben gryde af sne over trægrænsen med skiløb for skiløbere på alle niveauer.

Nyd det smukke skiløb gennem lærketræerne

Man bliver tit fristet til at blive her, og det er nemt hele tiden at blive trukket op enten med gondolliften eller med stoleliftene ”Kristiana”, ”Belvedere” eller ”Sass Becè”. Den sidste er den længste og er også forbindelsen videre til ”Arabba”, som også er en del af det populære ”Sella Ronda”-kredsløb. Turen ned til ”Arabba” er let og perfekt til cruise. Du skal samme vej, hvis du vil videre mod skiområdet ”Marmolada”. Alternativt kan man køre ned under trægrænsen og køre videre af den røde piste ned til ”Pian Frataces”, og fra bunden af ”Val di Fassa”-dalen kan man tage op igen og mod pisterne ved ”Passo Sella” eller ”Pordoi”-passet.

Skiløbere, som vil prøve at køre i den modsatte regning kan tage ”Pian Frataces”-liften til området ved ”Campitello” og ”Passo Sella”. Her bliver du sat af i en anden gryde over trægrænsen. Til venstre går lifterne op til til ”Col Rodella” i  2.500 meters højde, mens stolelifterne til højre giver mulighed for at komme over i ”Selva”-området. Man kan også tage op på toppen for enden af ”Norei-5 Dita”-stoleliften, og herfra kan man for eksempel tage den lange ”blårøde” piste helt ned til ”Plan de Gralba”, hvor der også er forbindelser videre til området ved ”Selva”.

Begynd din skiferie i den anden ende

Det mindre ”Ciampac-Buffaure”-område, på den modsatte side af ”Sella Ronda” i ”Val di Fassa”, er altid et dejligt sted at begynde ugen. Området er ikke stort, men her er nogle fantastisk brede, tillidsopbyggende pister øverst i området, men også 3 lidt stejlere pister længere nede mod dalen. En af pisterne ender i ”Alba” og to andre fører dig ned til ”Pozza di Fassa” på den anden side af området. Her kan man varme op på den røde piste, inden man kaster sig ud på de to sorte pister. Alle tre pister er fremragende.

Skiløbet over mod ”Val Gardena” er også vigtigt. Her kan du bl.a. forsøge dig med pisten som bruges til VM i styrtløb. Turen ned er faktisk væsentligt mindre skræmmende, end man umiddelbart skulle forvente. Men der er også mange andre glimrende pister i området. Skiområdet lige over byen ”Arabba” er hjemsted for den bedste samling af de lidt stejlere pister i regionen. Langt de fleste af pisterne her er nordvendte, så sneen er altid god.

Canazei giver dig en overflod af blide blå og røde pister

Den sydøstlige side af ”Marmolada-gletsjeren”, som du finder på bagsiden af ​​”Arabba”-toppen, er det sted i Dolomitterne, hvor du typisk finder den bedste sne. Efter et godt snefald er det også her du vil opleve den dybeste pulversne. Mange pulver-elskere kommer til Canazei alene af denne årsag!
På den anden side af ”Sella Massif” ligger ”Alta Badia”-området, her findes skiområdets største samling af blide blå og røde pister. For dem som bare elsker blødt piste-ræs, er dette område intet mindre end perfekt.

Glem endelig ikke områderne ”Belvedere” og ”Col Rodella”, som ligger umiddelbart over Canazei og Campitello. ”Sella Ronda” går gennem begge disse skiområder, og de byder hver især på flere dages skønt skiløb. På vej hjem herfra er det muligt, at stå på ski hele vejen fra toppen af ”​​Sasso Levante”-stoleliften ned til Canazei by. Et højdefald på hele 1.000 meter!

Snesikkerhed i Canazei er i top- også i ydersæsonen

Canazei har i øvrigt uden sammenligning verdens bedste produktion kunst-sne i Italien, hvilket holder pisterne åbne selv i ydersæsonen, hvor sneen i perioder kan være sparsom. Grunden til at kunst-sneen omkring Canazei er så god, er at de pumper væsentligt mere luft gennem snekanonerne (sammen med vandet) end normalt. Dette gør processen dyrere, men det betyder også, at den sne, som kommer ud af snekanonerne er meget lettere og mere tør end andre steder i Alperne. Man kan selv tydeligt føle resultatet under skiene. Det er næsten umuligt at mærke forskel mellem den menneskeskabte og den naturlige sne i Canazei.

”Val di Fassa”-dalen og alle de omkringliggende skiområder, som alle er en del af den kæmpe store ”Dolomiti Superski ” er med sine 500 lifter og 1.200 km. pister, som forbinder over 50 byer, uden sammenligning verdens største skiområde. Det er en umulighed at komme hele vejen rundt i det enorme skiområde på en uge, og det er da også derfor at mange skiløbere ofte kommer tilbage til Canazei.

Læs mere om byen Canazei her

Pistekort Canazei

(Klik på billedet for et større pistekort)

Canazei pistekort - 1.220km pister

Ud at spise i Canazei

Ligger Canazei i Østrig?

Efter dagens skiløb kan man faktisk opleve ægte Østrigsk afterski... i Italien. Check ind på ”Paradis”, hvor festen starter hver dag kl. 16. Og ja, den kan sagtens konkurrere med selv det bedste østrigske afterski. Et andet meget populært afterski-sted er ”Rosengarten”, som er kendt for sit meget omfattende cocktail-kort, og herfra kommer man sjældent helt ædru hjem.  

Er man til lidt mere afdæmpet afslutning på skidagen med en Apparol Spritz eller et godt glas vin, så er ”Enoteca Valenti” det perfekte sted. Her kan du vælge mellem mere end 800 forskellige slags vine og heldigvis bliver man kyndigt vejledt af stedets dygtige tjenere. 

Når du står på ski i Canazei skal du ikke bekymre dig om at finde et godt frokoststed

En af hovedattraktionerne i Canazei og skiområdet ”Super Ski Dolomiti” er de mange gode restauranter at spise på. En fascinerende ting ved dette område er blandingen af ​​italiensk og østrigsk indflydelse på det lokale køkken. Når du står på ski rundt i ”Sella Ronda”-området, kommer du igennem to italienske regioner, så én bjergrestaurant kan servere pasta til frokost, mens en anden serverer gulasch. 

Der findes mange rigtig gode restauranter rundt i skiområdet, hvor bl.a. Restaurant ”Baita Checco” ved ”Vigo di Fassa” hyldes som værende den bedste restaurant i Val di Fassa'. 
På ski skal også prøves Restaurant ”Baita Cuz” på ”Pozza di Fassa”, hvor der altid serveres solide ”Ladin”-retter i hyggelige omgivelser. 
En frokost-klassiker er også Restaurant ”Utia de Bioch” i La Villa. Her får man lokale italienske retter – altid serveret med et smil. 

Hvis man er til finere madlavning til frokost skal man prøve Restaurant ”La Stua de Michil” i Corvara. Restauranten har en Michelin-stjerne, men priserne er ikke forskrækkende. Maden er til gengæld forskrækkende god! 

Autentisk og italiensk når det er bedst

Til aften er mulighederne mange i Canazei. En favorit er Restaurant ”Tobia de Zeli”, hvor man får super god autentisk italiensk mad. Prøv deres ravioli med ørredfyld. Servicen er altid i top og restauranten har også et omfattende vinkort til særdeles fornuftige priser. 

Til pizza-elskerne er der Restaurant ”El Resole Ristorante Pizzeria” på hovedgaden. Restauranten er kendt for sine fantastiske pizzaer, men man bør også prøve deres pasta carbonara, deres ølbraiserede svinekød og husets lækre, cremede tiramisu. 

På Restaurant ”El Cianton” får man virkelig værdi for pengene, hvor der primært serveres lokale italienske retter og specialiteter - men med et lidt moderne twist. Restauranten er efter vores vurdering måske den bedste i Canazei, og det kan ikke vare længe før Michelin-guiden kommer forbi. Husk at forkæle jer selv med et besøg på ”El Cianton”! 

Prøv det lokale "Ladin"-køkken i Canazei

Den lokale kultur og det lokale sprog kaldes ”Ladin”, og der findes mange lokale restauranter i Canazei, hvor du kan prøve dette typiske lokale køkken. Her kan vi særligt anbefale Restaurant ”Ostaria La Montanara” og Restaurant ”La Stua dei Ladins” 

Og er du bare til en hurtig aften-snack, så er ”Wurstelstand Pippotto” det helt rigtige sted, hvor der serveres lokal både italiensk og østrigsk fastfood. 

Natpisten i Canazei er altid åben, og der er mange gode steder, som kan ødelægge næste dags skiløb. Et af de mest populære er ”Paradis Klub”, som vel bedst beskrives som en pub-disco-bjælkehytte. Men også ”Kaiserkeller” og ”The Hexen Klub” er begge åbne til langt ud på natten.  

 

Af med skiene i Canazei 

Noget af det bedste langrend i ét af de bedste alpine skiområder

Selvom man er på et alpint skisportssted, kan det nogle gange være sjovt at forsøge sig på de lidt smallere ski. I Canazei kan du prøve verdens længste langrensløjpe ”Marcialonga”. Turen er 70 km. lang og går hele vejen fra Canzei til Cavalese, så man skal tidligt op, hvis man skal nå at komme tilbage inden sengetid.  

Vand og wellness i Canazei til både store og små

Midt i byen finder du også svømmehallen ”Dólaondes Water and Fun”, som giver mange timers sjov i vandet for både børn og voksne. Her er både rutchebaner til de legesyse og en wellness-afdeling til dem, som skal have lindret spændingerne i skimusklerne. 

Eller man kan bare slendre en tur i byens hyggelige smalle gader, som løber langs de gamle gårdshuse og de mange fine hoteller. Her er også rig mulighed for at få styret shopping-lysten i byens mange butikker.

Tilbage til toppen her

Hvis du har lyst kan du læse mere om vores andre skirejser til Italien her:

Skiferie Cervinia
Skiferie Champoluc
Skiferie Livigno
Skiferie Sauze d'Oulx
Skiferie Sestriere
Skiferie Passo Tonale

Eller du kan lade dig inspirere blandt vores mange skirejser til Østrig eller skirejser til Frankrig.

Skileje Canazei

I Canzei er der rig mulighed for at leje ski, snowboard og støvler. Vi arbejder sammen med Northland, som er én af de største og bedste skiudlejningsbutikker i Canazei. Nedenfor kan du læse beskrivelse af de forskellige kategorier for skileje i Canzei og se eksemler på hvilke ski som findes i hver kategori. Priserne er angivet for 6 dage, men du kan også vælge at leje ski og støvler i 7 eller 8 dage.

Bronze
Skileje Canazei - Bronze ski
Bronzekategorien er den billigste kategori for skileje og henvender sig til nybegyndere eller skiløbere som kun har været afsted på ski et par gange. Skiene er bløde og nemme at arbejde med i sneen. I denne kategori vil du typisk få ski som er 10-15 cm lavere end dig selv for yderligere at formindske svingradiussen.
Ligeledes er støvlerne i denne kategori bløde, hvilket giver en lidt mindre præcision i forhold til at følge skien, men til gengæld giver de dig lidt større manøvrerum samt en mere behagelig fornemmelse om fødderne. 
Bronzekategorien er det rigtige valg for skiløbere, som er i fuld gang med at lære skiløbets kunst. I denne kategori kan der også lejes snowboard og/eller snowboardstøvler.
Ski og støvler i bronzekategorien kan være op til 3 år gamle, men er altid velholdte.

Sølv

Skileje Canazei - Sølv ski
Sølvkategorien er møntet på den erfarne skiløber, som har været på ski 4-6 gange. Skiene er lidt stivere end for bronzekategoriens vedkommende, og giver en noget mere stabil fornemmelse, når man får lidt fart i skiene. I denne kategori vil du typisk også kunne vælge hvor taljerede skiene skal være (hvor stor eller lille skal svingradiussen være). Generelt er skiene i denne kategori nemme at styre og kontrollere.
Støvler i sølvkategorien er ligesom skiene lidt stivere end i bronzekategorien, hvilket giver dig en mere stabil og præcis fornemmelse for skiene. Sølvkategorien er et rigtig fint alternativ til skiløbere, som bare elsker at cruise på blå og røde pister uden alt for meget fart på. I denne kategori kan der også lejes snowboard og/eller snowboardstøvler.
Ski og støvler i sølvkategorien er maksimalt 2 år gamle og er altid velholdte og servicerede.

Guld
Skileje Canazei - Guld ski
Guldkategorien er for den erfarne skiløber med, som typisk har stået på ski mere en 6 gange. Her får en rigtig stabil kvalitetsski, som giver dig en rigtig god oplevelse – også ved høj fart. Du vælger selv hvor taljerede skiene skal være, hvilket giver dig mulighed for at få præcis den ski som passer til dit temperament.
Både ski og støvler i denne kategori er er relativ stive, hvilket betyder at du får en solid feedback både til at fra skiene.
Guldkategorien er det rigtige valg til skiløbere, som ønsker kontrol og stabilitet både i små sving og i store sving med høj hastighed. Men kategorien er også et godt alternativ til den lidt mindre øvede skiløber, som ønsker lidt mere kontrol med skiene.
Ski og støvler i guldkategorien er maksimalt 1 år gamle og er altid servicerede og i perfekt stand.

Platin
Skileje Canazei - Platin ski
Platinkategorien er for den meget erfarne skiløber, som ønsker kontant feedback både til og fra skien. Her får du ski i absolut topkvalitet. Skiene i denne kategori meget stive, hvilket betyder at der skal arbejdes lidt mere med skien i de små sving, men til gengæld giver de dig en fantastisk stabilitet både på og uden for pisten.
Her får du en ski som også ved høj fart (+100 km/t) giver dig fornemmelsen af fuld kontrol. Skiene bør kombineres med en hård støvle for at opnå den fulde effekt af kontrol og stabilitet.
Platinkategorien er klart det bedste valg for skiløbere, som har teknikken og erfaringen til at aktivt at styre skiene og som ønsker et solidt og stabilt skiløb uden overraskelser. Kategorien er dog også et godt alternativ til øvede skiløber, som ønsker mere kontrol og stabilitet.
Ski og støvler i platinkategorien er maksimalt 1 år gamle og er altid i perfekt stand og nyservicerede.

 

Priser skileje (6 dage)

Udstyr  Bronze   Sølv   Guld   Platin
Ski og stave 700 940 1.140 1.340
Ski, støvler, stave 1.170 1.410 1.610 1.810
Snowboard - 940 1.140 -
Snowboard, støvler - 1.410 1.610 -

 

 

 

Udstyr Børn u/140cm  Børn u/130cm
Ski og stave 370 -
Ski, støvler, stave 600 -
Snowboard - -
Snowboard, støvler - 740







Priser gældende fra d. 01.05.2024 til d. 30.04.2025, men gælder ikke for gæster på Hotel Stambecco.

Se om du kan spare penge på din næste skiferie til Italien. Tjek vores afbudsrejser og last minute tilbud!