Velkommen til ét af de bedste skiområder i Alperne med over 425 kilometer pister
Skiløbet i Les Arcs er intet mindre end fremragende! De 425 kilometer pister er fordelt med 200 kilometer i området omkring Les Arcs og 225 kilometer i nabobyen La Plagne. Med 70% af pisterne beliggende i en højde af over 2.000 meter og skiløb på hele to gletschere ”Aiguille Rouge” og ”Bellecôte”, er Les Arcs det mest snesikre skiområde i Alperne.
Les Arcs og ”Paradiski”-området som helhed er ideelt til skiløbere på alle niveauer. Det store skiområdes forskellighed og nemme tilgængelighed giver en perfekt blanding af pister, som let kan udforskes af både skiløbere og snowboardere.
Særligt fint er skiløbet gennem de store skovområder, og vi anbefaler stærkt at tage ”Grizzly 68”-stoleliften, hvor et helt fantastisk netværk af både blå og røde pister løber på kryds og tværs igennem lærketræerne hele vejen til Peisey og Vallandry.
Perfekt skiløb for børn og begyndere på din skiferie til Les Arcs
Der er også i ”Peisey-Vallandry”-området (kaldet ”Kids Forest"), at man finder de bedste betingelser for børn og nybegyndere. Her er det en oplevelse at lære at stå på ski, blandt andet på grund den sjove piste gennem træerne, hvor man kan opleve 15 forskellige overraskelser og udfordringer undervejs.
Lige omkring byen Arc 1800, finder man et rigtig godt udvalg af lange, brede blå pister, som er fremragende for børn og begyndere. Men der er også ganske udmærkede områder ved både Arc 2000 og Arc 1950, og specielt det brede og ikke så stejle område lige under ”St. Jacques”-stoleliften er et godt sted at lære teknikken på de drilske brædder.
Det er også ”St. Jacques”-liften, som tager dig sikkert op til toppen, hvorfra du i roligt tempo kan glide ned ad den blå piste ”Bas KL”, som er ideel til at øve dine sving - uanset om du er skiløber eller snowboarder.
Når selvtilliden begynder at melde sig, så skal du prøve den blå ”Vallée de L'Arc”-piste gennem træerne og de blå pister fra toppen af ”Col de la Chal”.
Du løber aldrig tør for pister i Les Arcs
For de mere fartlystne skiløbere, kan man let krydse over til ”Villaroger”-området gennem skoven ad den blå piste ”Vallée de L'Arc”. Alternativt kan du følge den røde piste langs bjergkanten fra toppen af ”Aiguille Rouge” med ”Lanchettes”-stoleliften. En skøn tur som ender mellem træerne på det nederste stykke.
En anden mulighed er at tage ”Arcabulle”-liften over Arc 2000 til toppen af ”Varet”, hvor skiområdet åbner sig med et væld af brede, åbne blå pister og perfekte røde pister til cruise. Her forbliver sneen altid i god stand – også indtil sent ind på skisæsonen.
De mere øvede skiløbere vil også elske Les Arcs. Bjergene giver utrolige udfordringer både på og uden for pisten, hvilket giver dig næsten utallige timer af skiløb – bare i område område omkring Les Arcs. Vi kan speielt anbefale sorte pister ”Robert Blanc”, ”Génépi” og ”Refuge”, som ligger lige over Arc 2000.
Det stejle skiløb fra toppen af ”Aiguille Rouge” hele vejen ned til ”Villaroger” er berygtet. Når den smalle og ofte overfyldte start fra toppen er overstået, har du den skønneste nedfart foran dig med varieret skiløb, som dækker næsten alle typer terræn og falder 2.000 meter på den over 7 kilometer lange rute.
Stå på ski fra Les Arcs til La Plagne
Tager man turen mod La Plagne, åbner der sig et endnu et omfattende skiområde, som byder på et stort udvalg af pister – lige fra skiløb på gletscheren til brede både blå og røde skovklædte pister.
De største områder tager udgangspunkt omkring de to største baser, Plagne-Centre og Belle-Plagne. Skiløbet her er primært karakteriseret ved skiløb over trægrænsen med masser af super gode pister, som spænder lige fra lange motorvejsbrede blå pister til hurtige røde og smalle sorte.
Det mest udfordrende skiløb findes i det sydvestlige ”Le Biolley”-område, som ligger i dalen lige over Plagne-Centre og Aime-la-Plagne. Her bugner det af offpiste-muligheder! Tag f.eks. liften op i ”Friolin”-området ved ”Plagne-Bellecote” mod ”Les Bauches”. Her åbner bjerget sig og giver noget af det bedste skiløb i La Plagne, og når sneen lige er faldet, finder du ikke noget bedre sted at stå på ski.
Stå på ski til vendens ende
For skiløbere uden frygt er der selvfølge den legedariske offpiste-rute fra toppen af ”Bellecote” og ned ad bagsiden af den stejle bjergside - måske den mest berømte offpist-rute i Frankrig. Turen fører dig forbi ”Cul du Nant”-gletsjeren mod Champagny-le-Haut, og til sidst ender man ved verdens ende og føler sig meget langt fra civilisationen. Husk at tage en lokal bjerguide med på turen!
De mere afsidesliggende områder ”Champagny”, ”Montalbert” og ”Montchavin-Les Coches” bør også besøges. Det største af områderne ”Montchavin-Les Coches” giver dig masser skiløb gennem skoven og huser nogle af de bedste røde pister i skiområdet. Herfra er det også nemt at komme tilbage til Les Arcs med den nye lift ”Vanoise Express”.
Hvis du lige skal vise hvem som er hurtigst på ski
Les Arcs er et fremragende skisportssted for freestyleentusiaster og legesyge skiløbere. ”Mille8” i Arc 1800 har også sin helt egen boardercross-bane ”Les Bosses”. Brug dit liftkort til at registrere dig øverst på banen, og kameraer filmer dig på vej ned, så du kan dele dine fantastiske freestyle-færdigheder online. Om natten er atmosfæren ekstra speciel, når de flerfarvede LED-lys giver banen lys.
Ved bunden ”Arpettes”-stoleliften ligger snowparken ”Apocalypse”, hvor man kan træne sine freestyle-talenter. Snowparken har sin egen lift, hvilket gør det nemt at forsøge sig på parkens mange hop og rails.
Den nærliggende ”Big Air Bag” er perfekt til dem, som ønsker at prøve deres vildeste hop og tricks – og det med garanteret blød landing.
I forårsmånederne giver den nærliggende ”vand-piste” timevis af underholdning, når ambitiøse skiløbere og forsøger at stå på ski over den lille sø for enden af pisten. Forbered dig på et stort stænk!
De eventyrlystne skiløbere bør også prøve den berømte og udfordrende ”Tarentaise”-tur, som indbefatter næsten 100 kilometers skiløb i offpisten startende tidligt om morgenen fra Tignes, og som så snor sig forbi La Plagne (ned på bagsiden af ”Bellecôte”) og Les Arcs (ned på bagsiden af ”Aiguille Rouge”) og ender i Villaroger sent på eftermiddagen. En lokal bjergguide og en kold øl i Villaroger anbefales.
Læs mere om byen Les Arcs her