Perfekt skiløb til skiferien
Serre Chevalier er et alsidigt skiområde, der strækker sig over 250 kilometer pister med et varieret terræn, som passer til skiløbere på alle niveauer. Området er kendt for sine brede, velpræparerede pister, høje sneforhold og naturskønne omgivelser. Med 62 lifter og 81 pister fordelt over de fire landsbyer Briançon, Chantemerle, Villeneuve og Le Monêtier-les-Bains, tilbyder Serre Chevalier en skioplevelse.
Serre Chevalier har et bredt udvalg af pister, der passer til alle niveauer af skiløbere. Med alt fra nemme grønne pister til udfordrende sorte pister, er der noget for enhver smag.
Er du til grønne, blå, røde eller sorte pister?
De grønne pister i skiområdet er ideelle for begyndere og dem, som ønsker at forbedre deres færdigheder i et afslappet tempo. Pister som ”Les Prés” og ”Melezet” er perfekte for nybegyndere med deres blide hældninger og brede spor.
Området byder også på mange blå pister, som giver dig en moderat udfordring på skiene og er gode for let øvede skiløbere. Pister som ”Cucumelle” og ”Clot Gauthier” giver en fantastisk mulighed for at nyde de smukke udsigter ud over bjergene, mens man finpusser sine færdigheder på ski.
Skiferie til hurtigløbere i Serre Chevalier
Til de lidt mere erfarne skiløbere og byder skiområdet selvfølgelig også lidtstejlere og mere tekniske pister. Prøv for eksempel ”Luc Alphand” og ”L'Étoile”, som er to populære røde pister, som begge byder super gode nedfarter med en række udfordringer.
De mest erfarne skiløbere, som søger mere intense og tekniske udfordringer, kommer heller ikke til at kede sig i Serre Chevalier. ”La Balme” og ”Olympique” er to af de mest kendte sorte pister i skiområdet - kendt for deres stejle hældninger! Også den sorte piste "Luc Alphand", som er opkaldt efter den kendte franske skiløber, er én af de mest berømte pister i området og giver dig en krævende nedfart med skarpe sving og stejle passager.
På ski i Serre Chevalier fra Chantemerle
Fra Chantemerle begynder man dagen med at tage ”Ratier”-gondolen op til ”Serre Ratier” i 1.900 meters højde. Denne gondol giver en hurtig og særdeles behagelig start på skidagen. Fra ”Serre Ratier” kan man med fordel tage ”Combes”-stoleliften videre op til toppen af Serre Chevalier (2.491 m.o.h). Udsigten herfra er spektakulær og giver et fantastisk overblik over skiområdet.
Prøv også turen over ”Casse du Boeuf”-stoleliften. Når du når bunden af ”Luc Alphand” eller ”Draye”, tager du ”Casse du Boeuf”-liften fra Villeneuve op til toppen af ”Aravet” i 1950 meters højde. Herfra er det bare at pege skiene mod dalen og nyden turen ned.
Fra ”Aravet” kan man med fordel også fortsætte mod toppen af ”Yret” i 2.830 meters højde. Der er flere stolelifte alt vælge i mellem, men ligegyldigt hvilken du vælger ender du på toppen af bjerget med et fantastisk skiløb, som bare venter på dig.
Et must er også den røde piste ”Cucumelle”, som giver dig en af de længste nedfarter i området med skønt skiløb hele vejen ned til bunden af ”Casse du Boeuf”.
Skiområdet i Serre Chevalier de har også en lang række af snowparks til de mere adrenalinhungrende skiløbere og snowboardere. Desuden er der masser af muligheder for offpist skiløb for de mere erfarne skiløbere, der ønsker at boltre sig i den uberørte dybe sne.
Snowparks og skiløb i skoven
I skiområdet i Serre Chevalier finder du også flere snowparks til de mere adrenalinhungrende og legesyge skiløbere og snowboardere.
”SnowPark” ligger i hjertet af skiområdet i 2.000 meters højde og består af tre zoner på hver deres sværhedsgrader. Her kan du lege og prøve freestyle-ski eller perfektionere dine tricks på de mange sjove rails og hop.
Prøv også ”BoarderCross”-området med sine 9 sving og 100 meters lodret fald beliggende i hjertet af skiområdet.
Har du stadig mere af energi til overs - så prøv den nye ”FunnyCross” - en markeret piste på kammen ved ”Col du Prorel”.
Snow Park-teamet i Serre Chevalier har også for nyligt etableret "Melezone"-parken, som er placeret midt i skoven og tilbyder en freestyle-bane med flere forskellige håndlavede træelementer!
Skiløb i skoven
En stor del af skiområdet i Serre Chevalier ligger desuden under trægrænsen, hvilket skaber gode muligheder for at finde ruter mellem træerne og dermed et anderledes og sjovt skiløb, hvis man har lyst til at udforske skiløbet udenfor pisterne. Og for skiløbere, som hellere vil holde sig til pisterne, giver skiløbets placering perfekte forhold til idyllisk skiløb igennem de snebelædte træer.