Residence Club l’Altaviva er et familievenligt lejlighedskompleks beliggende i Tignes 1800 med direkte adgang til pisterne og centralt placeret ved byens centrum.
Det byder på i alt 143 lejligheder som alle er indrettet i en elegant og smagfuld stil og med udsigt over dalen eller skiområdet.
Lejlighederne er i størrelserne 2-værelses til 4-værelses med plads til op til 8 personer. De er alle udstyret med en stue med sovesofa, fladskærms-tv, pejs, balkon eller terrasse. Der findes køkken til let madlavning med køleskab, kogeplade, mikrobølgeovn samt kaffemaskine. Badeværelserne omfatter badekar eller bruser, toilet samt hårtørrer. Alt efter lejlighedernes størrelse findes der soveværelser med dobbeltseng, enkeltsenge og køjesenge.
Lejlighedskomplekset byder på en masse skønne faciliteter for både børn og voksne. Efter en dejlig dag på ski, kan I nyde hotellets opvarmede pool og wellness-område med sauna og spa. Derudover er der mulighed for at skrue ekstra op for forkælelsen med tilkøb af ansigts- og kropsbehandlinger. De yngste kan holde sig beskæftiget i børneklubben hvor der findes spil, events og aktiviteter.
Med et ophold på l’Altaviva så kan der tilkøbes halvpension, som bliver serveret i den tilhørende restaurant. Halvpensionen består af en stor morgenmadsbuffet og om aftenen serveres der en aftensbuffet.
Se vores store udbud af hoteller og lejligheder til din skiferie til Tignes her og læs mere om skiferier til Frankrig her.