Hotel Adamello er et hyggeligt familieejet hotel som egner sig særligt godt til børnefamilier. Hotellet ligger kun 400 meter fra pisten og liften og i gåafstand til den centrale del af Passo Tonale.
Hotellet består af 42 store værelser som i 2010 gennemgik en renovering. Der er forskellige værelsestyper lige fra dobbeltværelser til familieværelser med plads til op mod 6 personer. De er alle indrettet i en børnevenlig, moderne og funktionel stil og med plads til hele familien. Alle værelserne har balkon.
Med et ophold på Adamello indgår der halvpension. Halvpensionen består af en stor morgenmadsbuffet og om aftenen serveres der en aftenmenu. Mens de voksne slapper af i restauranten eller med et glas vin i baren kan børnene hygge sig i restaurantens tilhørende legeområde.
Underholdning for børnene er ikke noget der mangler på Hotel Adamello. I hotellets kælder findes der en 100 kvm stor børneafdeling med legerum, bordtennis, bøger og spil.
Et ophold på Hotel Adamello er perfekt til jer som vil sætte familiehyggen og børnene i centrum.
Her kan du finde flere hoteller og lejligheder til din skiferie til Passo Tonale og alle skiferier til Italien.