Hotel Dr. Otto Murr er et hyggeligt 4-stjernet hotel beliggende i centrum af St. Anton, tæt på byens restauranter, barer og butikker. Kun få meter fra hotellet ligger Nassereinbahn og du kan stå på ski stort set direkte ned til hotellet når du kommer tilbage fra skiløbet.
Hotellet er indrettet i en klassisk men moderne østrigsk stil. Der er 16 værelser med plads til 1-3 personer. De fleste af værelserne har balkon. Til dit ophold er der morgenmad inkluderet. Du kan stå op til en god buffet bestående af friskbagt brød og diverse morgenmadsprodukter.
Efter en dejlig dag på pisterne, kan du slappe af i hotellets wellness-område, hvor du finder swimmingpool, finsk sauna, infrarød kabine samt afslapningsområde. Wellness-området kan benyttes af gæster fra 14 år og opefter.
Velkommen til et godt ophold centralt i St. Anton.
Tilkøb 6 dages aftenmenu på Restaurant Murr Stadl
Til dit ophold på Hotel Dr. Otto Murr er det muligt at tilkøbe aftenmenu hjemmefra på den nybyggede Restaurant Murr Stadl i centrum af byen. 6 dage om ugen, lørdag til fredag (dog ikke onsdag) serveres der en, af kokken fastlagt menu, bestående af suppe, hovedret og dessert. Prisen er 1.785,- pr person og bordet er reserveret i tidsrummet 18.30 - 20.00.
Find mere inspiration til din skiferie til Østrig og se vores store udbud af hoteller og lejligheder til skiferie til St. Anton.