Haus Hannes Spiss er et familiedrevet lejlighedshus beliggende med en central placering i St. Anton. Byens gågade er et stenkast væk hvor du finder restauranter, barer, butikker og skiudlejning. De 3 hovedlifte ligger i gåafstand fra lejligheden, så her kan du hurtigt og nemt komme frem og tilbage fra skiløbet.
Huset består af 6 moderne lejligheder i forskellige typer og størrelser. Der er plads til 2-10 personer og du kan forvente hyggelige og behagelige omgivelser med alt hvad du har brug for på en skiferie. De mindste lejligheder har tekøkken til mindre madlavning og de større lejligheder har fuldt udstyret køkkener. Derudover finder der eget badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer og de fleste af lejlighederne har udgang til altan.
Hvis man ikke selv gider stå for morgenmaden, er det muligt at tilkøbe en morgenmadsbuffet som serveres i husets lille restaurant (ca 12€ per person/dag). Hvis du selv ønsker at står for morgenmaden kan der købes brød som hver morgen bliver leveret til din lejlighedsdør.
Dette er et perfekt ophold for dig, som ønsker at bo godt og centralt i St. Anton.
Tilkøb 6 dages aftenmenu på Restaurant Murr Stadl
Til dit ophold på Haus Hannes Spiss er det muligt at tilkøbe aftenmenu hjemmefra på den nybyggede Restaurant Murr Stadl i centrum af byen. 6 dage om ugen, lørdag til fredag (dog ikke onsdag) serveres der en, af kokken fastlagt menu, bestående af suppe, hovedret og dessert. Prisen er 1.785,- pr person og bordet er reserveret i tidsrummet 18.30 - 20.00.
Mere inspiration til skiferien?
Find flere hoteller og lejligheder til din skiferie til St. Anton her og alle skiferier til Østrig her.