Skirejser til Østrig er og bliver for altid en favorit
Skirejser til Østrig for alle - her er alt hvad man kan ønske sig! Her er høje bjerge og vild afterski. Her er børnebakker og familievenlige områder. Her er gode indkvarteringer og masser af charme, kvalitet og hygge. Østrig kan det hele - for alle!
- Super høj kvalitet i liftsystemerne
- Alpernes utvivlsomt bedste afterski
- Perfekt for både familier, venner og grupper
Østrigsk hygge og stemning
Der er bare noget vi danskere godt kan lide ved Østrig. Om det er hyggen, stemningen, festerne, skiløbet eller en kombination af dem alle er op til den enkelte, men sikkert er det i hvert fald at vi elsker at tage på skiferie til Østrig. De gamle bjerglandsbyer der løbende forbedres og moderniseres holder hyggen på et højt niveau. Her er masser af mindre pensioner som er familiedrevne, og netop disse lokale steder er vores favoritter i Østrig.
Overalt i Østrig oplever man hvordan stemningen er god og at man passer godt på de besøgende skiløbere. Det er også her man kan være heldig at sætte sig i en lift med sædevarme, så kroppen holder sig varm hele vejen til toppen af bjergene.
Uanset om du er ude efter familiehygge, afterski med vennerne eller noget helt andet, så findes mulighederne i de Østrigske skiområder.
Skisportssteder i Tyrol
Tyrol er hjemsted for nogle af de største og bedst kendte skisportssteder i verden, men her er også nogle hemmelige steder, som mange ikke kender til. Flere steder kan man stå på ski i Østrig hele året, og her tænkes specielt på gletcheren i Hintertux, som er én af verdens mest snesikre og som også giver dig rigtig god chance for pudder-skiløb i ydersæsonnerne.
Klassikere som St. Anton, Ischgl er ligeledes beliggende i Tyrol, og er kendte for deres fantastiske skiløb og afterski. Selvom der i perioder kan være travlt på pisterne er der altid steder i skiområderne, hvor man kan finde ro og plads til at nyde det vidunderlige skiløb.
Tyrols gletsjerskisportssteder omfatter også Sölden i Ötztal, hvor du finder den enorme ”Pitztal”-gletcher og den stadigt voksende ”Kaunerta”-gletcher. De store og indbyrdes forbundne skisportsbyer i området er relativt ukendte uden for Europa, og omfatter blandt andet ”SkiWelt Wilder Kaiser-Brixental” og ”Zillertal Arena”. Et andet overset men helt fantastisk skiområde er Obergurgl, som er beliggende kun 10 minutter fra Sölden. Området var tidligere kendt som Obergurgl Hochgurgl og er et af de mest foretrukne skiområder for pudder-elskende skiløbere. Skisportsbyen Saalbaach, som ligger midt i skiomådet ”Skicircus Saalbach-Hinterglemm-Leogang-Fieberbrunn”, ligger også delvist i Tyrol, og giver dig nem adgang til dette fantastiske skiområde.
Skisportssteder i Salzburgerland
Skisportsstederne i Salzburg (eller Salzburgerland) domineres af de enorme liftforbundne områder ”Skicircus Saalbach-Hinterglemm-Leogang-Fieberbrunn” og ”Zell am See & Kaprun-Kitzsteinhorn”
Flere skiområder i Salzburgerland er ganske bemærkelsesværdige - alle med typisk østrigske supermoderne lifter og store perfekt udformet skiløb. I denne region ligger bland andet Bad Gastein i ”Gastein”-dalen (endnu et fantastisk skiområde). Flere af skiområderne i Salzburgerland er i de seneste år blevet forbundet med hinanden, og mange før små skiområder er blevet linket til større skiområder. Dette betyder, at Østrig i højere grad end før, nu kan byde på ret store sammenhængende skiområder, hvilket giver dig mere plads til skiløbet og en generelt større snesikkerhed.
Vores destinationer i Østrig
Vores udbud er opdelt i de to store regioner, Tyrol og Salzburgerland. I Tyrol tilbyder vi rejser til St. Anton, Ischgl og Sölden-Obergurgl, og i Salzburgerland tilbyder vi Saalbach, Schladming, Wagrain, Bad Gastein, Zell Am See og Lofer.
Det brede udbud betyder at vi kan tilbyde noget for enhver. De familievenlige udgaver findes bedst i Salzburgerland. Vi tilbyder her skiferier med fly, bus og med egen transport. Det er nemlig muligt at køre til de fleste af de Østrigske destinationer på ca 12 timer, når først du er kommet over den dansk/tyske grænse.
Destinationerne i Tyrol har lange sæsoner som strækker sig fra slutningen af november og frem til slutningen af april. Sneen er ganske vist blød i april, men områderne er åbne.
I Salzburgerland er sæsonen lidt kortere, men mere familievenlig. Det betyder dog ikke at der gås på kompromis med afterski, da dette også findes her i rigelige mængder. December til marts er hovedsæsonen i denne region, og her findes både meget familievenlige områder som Schladming, Wagrain, Zell am See og Lofer, ligesom Saalbach og Bad Gastein har noget for alle.